Praktikant til Organic Growth

Ansvar, frihed og oplæring i digital markedsføring.

Vil du med på en nystartet rejse med masser af ansvar, spændende arbejdsopgaver og faglige udfordringer? Læringskurven vil være stejl og resultaterne målbare.

I marts 2019 startede Organic Growth, og siden da er det gået stærkt. Derfor søger vi nu en praktikant, der har lyst til at udvikle sig inden for digital markedsføring og webudvikling. Organic Growth har fokus på digital organisk markedsføring. Helt grundlæggende betyder det, at vi arbejder med SEO, contentstrategier, Google My Business og anmeldelsesstrategier. Dine primære opgaver vil være eksterne projekter, der relaterer sig til WordPress og SEO.

Hvem er du?

Du er engageret i det digitale univers og kan se dig selv arbejde i branchen efter endt studie. Du sætter pris på et frit startup-miljø, hvor du kan præge din egen hverdag, og hvor din selvdisciplin bliver sat på prøve.  

Din profil ser gerne sådan ud:

  • Lyst til at fordybe dig i WordPress og SEO
  • Positiv og imødekommende med masser af gåpåmod
  • Kendskab til online markedsføring fra dit studie
  • God til at skabe overblik og styre dine opgaver
  • Erfaring med WordPress og kendskab til SEO er et plus
  • Værdsætter frihed under ansvar og trives i et spændende startup-miljø

Hvad kommer du til at lave?Du bliver ansvarlig for flere interne projekter, som skal igangsættes fra bunden. Specialisering er en nødvendighed, hvis du vil blive ekspert inden for et felt. Derfor vil der primært være fokus på SEO og oplæring i WordPress.

Helt konkret kommer du til at lære:

  • Søgeordsanalyser
  • Linkbuilding
  • Optimering af hjemmesider, så Google læser dem korrekt
  • Google My Business-optimering
  • Opbygning af hjemmesider i WordPress
  • Google Analytics

Hvem er Organic Growth?

I marts 2019 måned startede jeg, Lauge Hybel, Organic Growth. Efter 4,5 år hos et af Danmarks største webbureauer, bl.a. som Head of Marketing, besluttede jeg mig for at starte min egen virksomhed. Dette blev til Organic Growth. Hos Organic Growth er vi eksperter i organisk markedsføring – altså markedsføring, hvor kunden ikke skal betale for kliks, visninger og reklamer på de forskellige digitale kanaler.

I øjeblikket sidder Organic Growth i et hyggeligt kontorfællesskab på Axel Torv 6, hvor der udover et højt fagligt miljø også er rig mulighed for socialisering og en fredagsøl.

Hvis du bliver praktikant hos Organic Growth, skal du regne med en stor grad af frihed. Frihed til at prioritere og strukturere dine arbejdsopgaver og frihed i forhold til dine mødetider. Sådan kan jeg selv bedst lide det, og det håber jeg også, at du kan!

Lyder det interessant?

Hvis du synes, at ovenstående lyder spændende, kan du sende din praktikansøgning til info@organicgrowth.dk. Du kan også ringe på 25134757 for at høre mere om praktikforløbet.

Praktikanter søges løbende, så send din ansøgning så snart som muligt og uanset din praktikperiode

“SEO tager tid” – men gør det nu også det?

“SEO tager tid” – men gør det nu også det?

“SEO tager tid” – hvis du har arbejdet med SEO eller har haft møder med SEO-eksperter, så har du nok hørt det før. 

Men det er ikke altid korrekt, at SEO tager tid. I dette blogindlæg vil jeg præsentere nogle cases, hvor det ikke har været tilfældet, og dernæst give et indblik i, hvordan vores proces understøtter både kortsigtede og langsigtede resultater.  

Jeg har valgt tre forskellige cases med hver deres udgangspunkt, for at give et bredt indblik i de forskellige måder, man kan arbejde på.

Ejendomsmægler-case

Første case er en ejendomsmægler, der ønskede at rangere højt på ejendomsmægler + lokalområde. Efter 4 dage så vi, at de begyndte at rykke sig i søgeresultatet – efter 8 dage lå de #2, og da der var gået 20 dage, lå de #1. 


Ovenstående case bygger primært på teknisk forståelse og hurtig eksekvering af analysen. Dertil hjælper det selvfølgelig også, at man arbejder med en kunde, som er samarbejdsvillig og giver lov til, at man laver de rettelser, man mener er nødvendige.

Reaktionen fra kunden var heller ikke til at tage fejl af: 


Dyrlæge-case

Med denne case startede vi arbejdet i januar. Allerede samme måned så vi en stor organisk stigning i trafik sammenlignet med de to forrige måneder. Grafen nedenfor ser måske ikke så drastisk ud, men til gengæld taler tallene for sig selv.

Kunden går fra 2508 organiske besøgende i november 2019 og 2302 i december samme år til 3293 besøgende i januar 2020. Den stigning baserer sig udelukkende på en enkelt måneds arbejde. 

Den primære årsag til stigningen skal findes i det nye indhold, vi udarbejdede til kunden og fik publiceret i den periode. Derudover optimerede vi det eksisterende indhold. 

Forudsætningen for succes var rigtig god for lige præcis denne kunde. De havde en indholdsrig side, hvor indholdet ikke var optimeret teknisk korrekt. Dertil var der et uudnyttet potentiale for mere indhold, og det skabte altså de hurtige resultater.

Frisør-case

Dyrlæge-casen havde et glimrende udgangspunkt. Det kan man ikke sige om denne case, som havde en helt nyopstartet hjemmeside uden indhold, da vi indgik samarbejdet. Men selvom man kan være nødt til at starte fra bunden, udelukker det ikke muligheden for relativt hurtige resultater.

I denne case igangsatte vi arbejdet i april 2019, hvor vi som det første lavede en helt ny hjemmeside. Vi gik fra 0 organiske besøgende i april til 244 i maj, og i juli nåede vi 825. Det er altså en stigning 0 til 825 organiske besøgende på små 3 måneder. 

Kunden og konkurrenterne dikterer de hurtige resultater

Når vi starter et samarbejde, anbefaler vi ofte en 6 måneders strategi (selvfølgelig uden bindingsperiode). Årsagen til dette er, at vi løbende tilpasser strategien, i takt med at vores kendskab til kunden og den pågældende problemstilling bliver større. Vi bliver skarpere på strategien for hver dag, der går, og dermed øges forudsætningen for de gode resultater. Ofte vil strukturen for arbejdsflowet se ud som følger:

  1. Analysér
  2. Eksekvér
  3. Evaluér
  4. Analysér 
  5. Eksekvér
  6. Evaluér

Ovenstående arbejdsflow understøtter den strategi, som giver de langsigtede resultater. At kunne evaluere og udarbejde en ny strategi kræver et stort datasæt. Det er der ikke tid til, når man skal skaffe hurtige resultater. Så hvordan skaffer man de hurtige resultater?

Erfaring

Efter mange år i branchen, ved vi, hvad der fungerer. Vi ved hvilke elementer, der giver de hurtigste resultater, og vi kender til en bred vifte af brancher. Dermed kan vi implementere de elementer, der er bedst inden for den givne branche.

Konkurrence

Mindre konkurrence på søgemaskinen giver hurtigere resultater. Nedenfor beskriver jeg, hvordan vores arbejdsproces understøtter både langsigtede og kortsigtede resultater. 

Kundens eksisterende profil

Konkurrencen skal altid ses i forhold til kundens eksisterende profil. Ligesom med fodbold gælder det, at konkurrencen er relativ, alt efter hvilken liga, du spiller i. Hvis du spiller i Champions League, er konkurrencen høj, og hvis du spiller i Superligaen, er den mindre. Det spændende ved SEO er, at du langt hen ad vejen kan definere din egen liga ved at lave en varieret søgeordsanalyse.  

Varierede søgeordsanalyser giver hurtigere resultater

Når vi arbejder med SEO, laver vi altid en content plan. Content planen tager udgangspunkt i forskellige ord, som vi definerer som primære, sekundære og tertiære.

De primære søgeord er oftest forretningskritiske, dvs. særligt vigtige for den pågældende kunde, og meget konkurrencetunge ord. 

De sekundære relaterer sig til de primære, men er oftest mindre konkurrencetunge. 

De tertiære søgeord er knap så forretningskritiske og oftest ord med lav konkurrence. Her kan man tale om “nice to have” snarere end “need to have”. 

Når vi udarbejder en søgeordsanalyse, forsøger vi at ramme en blanding af ovenstående søgeord. Dermed rammer vi både søgeord, der har høj og lav konkurrence. Søgeordene med lav konkurrence vil ofte give hurtigere resultater. De skaber tit de resultater, som er præsenteret i blogindlæggets tre cases.

En god analyse og teknisk forståelse skaber fundamentet for hurtige SEO-resultater. SEO behøver ikke være et uoverskueligt fremtidsprojekt. Det kan sagtens være en kombination af vækst her og nu og vækst på den længere bane. 

Læs videre

Sidste ord

"The best marketing doesn’t feel like marketing"

Tom Fishburne

Find vej

Organic Growth ApS

Axeltorv 6

1609 København V

info@organicgrowth.dk

+45 30 20 15 01