Ansvar, frihed og oplæring i Google Ads
Er du drevet af frihed under ansvar, varierende arbejdsopgaver og udfordringer, der sætter din faglighed i spil? Så er du landet på den rette side. Vi leder nemlig efter en som dig.
Vi søger en praktikant til vores Google Ads-afdeling. Med din nye kollega, Magnus, ved roret får du i høj grad lov til at sætte dagsordenen for din dag. Men det betyder selvfølgelig ikke, at du står helt alene. Du vil få en udførlig oplæringsplan, der sikrer, at du kommer igennem hele Google Ads mangefacetterede verden – helt uden at tabe pusten. Og fordi vi er et lille team, der hele tiden samarbejder på tværs, vil du helt automatisk også komme til at stifte bekendtskab med SEO, content og web-design. Fedt, ikk?
Hvem er du?
Du drømmer om at udforske det digitale univers og kan nemt se dig selv arbejde i branchen efter endt studie. Du værdsætter friheden og ‘sæt-sig-selv-igang-energien’ i et startup-miljø, og så har du en selvdisciplin, der kun fra tid til anden bliver sat på prøve. Nå ja, så er du vild med at lære mere og udvikle dig selv.
Din profil ser gerne sådan ud:
- Du har lyst til at fordybe dig i Google Ads
- Du er positiv og imødekommende med masser af gåpåmod
- Du har kendskab til online markedsføring fra dit studie
- Du er god til at skabe overblik og styre dine opgaver
- Du har erfaring med det digitale univers og kendskab til Google Ads er et plus, men ikke et krav
- Du værdsætter frihed under ansvar og trives i et spændende startup-miljø
Hvad kommer du til at lave?
Du bliver ansvarlig for flere interne projekter, som skal igangsættes fra bunden – naturligvis i selskab med din dygtige Google Ads kollega. Specialisering er en nødvendighed, hvis du vil blive ekspert inden for et felt. Det tilbyder vi.
Helt konkret kommer du til at lære:
- Hvordan man udfører analyser for kunden fx målgruppeanalyse, søgeordsanalyser og budstrategier
- Hvordan man laver opsætning af forskellige kampagnetyper inden for hele Google Ads-spektret
- Hvordan man optimerer nye og eksisterende Ads- og Bing konti
- Hvordan man opsætter Shopping samt optimering af feeds
Du skal være med til at:
- Hjælpe med at udarbejde den rigtige PPC-strategi på tværs af kunderejsen
- Teste nye tiltag i samarbejde med resten af teamet og Google
Hvem er Organic Growth?
I marts 2019 startede Lauge Hybel Organic Growth. Hos Organic Growth er vi både eksperter i organisk markedsføring samt betalt markedsføring. Og særligt kombinationen af disse skaber fede resultater for vores alsidige kunder.
Vores kontor ligger i en høj og lys kælder, som er gemt væk fra byens trafik i en gammel industri baggård. Dog ikke langt væk fra et grønt område at gå en lille tur i. Og så deler vi desuden gade med alverdens kaffebarer og kebab-bikse.
Hvis du bliver praktikant hos Organic Growth, skal du regne med en stor grad af frihed. Frihed til at prioritere og strukturere dine arbejdsopgaver og frihed i forhold til dine mødetider. Sådan kan vi selv bedst lide det, og det håber vi også, at du kan.
Lyder det interessant?
Hvis du synes, at ovenstående lyder spændende, kan du sende din praktikansøgning via formularen forneden. Praktikanter søges løbende, så send din ansøgning så snart som muligt og uanset din praktikperiode.