AI rykker ind i Google Maps
Caroline Sølver
Google fortsætter med at integrere AI i deres produkter, og denne gang er turen nået til Google Maps.
Med funktionen “Ask Maps” kan brugere stille spørgsmål direkte i kortet og få AI-genererede anbefalinger til lokale steder. Det betyder, at den klassiske måde at lave lokale søgninger på er ved at ændre sig.
I stedet for at få en liste med virksomheder kan brugeren nu stille spørgsmål som:
“Hvor kan jeg få god brunch og sidde og arbejde?” og få et samlet svar med anbefalinger, beskrivelser og udvalgte steder.
Det er i praksis en ny måde at lave local search på, hvor AI samler og præsenterer resultaterne.
Hvordan fungerer det?
Ask Maps er drevet af Googles Gemini-model, som analyserer brugerens intention og sammensætter et svar baseret på flere datakilder:
- Google Business Profiles
- Brugeranmeldelser
- Website-indhold
- Billeder og metadata
Udviklingen peger på et skifte i, hvordan synlighed i local search fungerer. Hvor det tidligere handlede om at rangere højt i en liste, handler det nu i højere grad om at blive valgt og fremhævet af AI.
Det kan få flere konsekvenser:
- Færre resultater bliver vist
- AI fremhæver kun et begrænset antal steder i sine svar
- Mindre behov for klik
- Brugeren får ofte svaret direkte i interfacet
- Større konkurrence om synlighed
- Det bliver vigtigere at være blandt de få udvalgte
Selvom formatet ændrer sig, er mange af de grundlæggende principper de samme men vægtes anderledes.Klar og præcis information: Virksomheder, der tydeligt beskriver deres tilbud og koncept, står stærkere
Detaljerede anmeldelser: Reviews med konkret indhold om oplevelse, stemning og service får større betydning
Opdateret Google Business Profile: Felter som kategorier, services og beskrivelser bliver centrale input til AI
Konsistent information: Data skal stemme overens på tværs af platforme
Udviklingen ligger i forlængelse af det, man allerede ser i AI-svar i søgeresultaterne, hvor indhold i stigende grad bliver brugt til at generere svar frem for blot at blive vist som links.
Ask Maps er stadig under udrulning og findes foreløbigt kun i udvalgte markeder. Men det er endnu et tydeligt signal om, hvor Google bevæger sig hen.
Local search går fra at være listebaseret til i højere grad at være AI-drevet og dialogbaseret.
For virksomheder betyder det, at arbejdet med synlighed ikke udelukkende handler om placeringer, men også om at være relevant og forståelig for AI.
Vi følger udviklingen og tester løbende, hvordan man bedst positionerer sig i et search landscape, hvor AI spiller en stadig større rolle.
God arbejdslyst og på gensyn næste måned.
Team Organic Growth