Skip to main content

SEO-land

Fra SEO til GEO: De vigtigste ranking-faktorer for AI-citater i 2026

Hussein Ali
SEO Manager
Vi taler meget om, hvordan AI ændrer søgelandskabet, men hvad skal der egentlig til for, at platforme som Google AI Overviews, ChatGPT Search og Perplexity rent faktisk bruger dit indhold som kilde? En ny omfattende analyse fra Zyppy Signal har kigget nærmere på 54 eksperimenter og patenter for at kortlægge de vigtigste ranking-faktorer for AI-citater.Analysen viser tydeligt, at AI-modellerne prioriterer indhold, der er let at “ekstrahere”. Det betyder i praksis, at struktur vinder over volumen. Hvis dit indhold er rodet, bliver det overset – uanset hvor godt det er skrevet.

De vigtigste takeaways fra analysen:

  • Struktur er altafgørende: Brug af lister, tabeller og punkttegn øger sandsynligheden for at blive citeret markant, da det gør dataen nem for AI at læse og opdele.
  • Direkte svar vinder: Indhold, der starter med et klart og præcist svar på et spørgsmål (f.eks. i det første afsnit), har en stor fordel.
  • Traditionel SEO lever videre: Der er en stærk korrelation mellem at ligge i top 10 på Google og blive citeret af AI. Hele 38% til 76% af AI-citaterne kommer fra sider, der i forvejen rangerer højt organisk.
  • Hastighed betyder noget: Sider med en lynhurtig indlæsningstid bliver citeret væsentligt oftere end de langsomme.

Hvad betyder det for jeres strategi?

Det understreger endnu en gang, at arbejdet med teknisk SEO og skarpt vinklet content fortsat er fundamentet. Men vi skal i stigende grad optimere mod at gøre vores viden “maskinlæsbar”. Ved at bruge FAQ-formater, tabeller og give de hurtige svar først, sikrer vi, at brandet ikke bare er synligt i de klassiske links, men også bliver den kilde, som AI-modellerne peger på.Vi holder som altid skarpt øje med, hvordan disse faktorer udvikler sig, så vi kan positionere jeres indhold bedst muligt i det nye AI-drevne søgelandskab.
God arbejdslyst og på gensyn næste måned!Team Organic Growth