Skip to main content

Forfatter: Maria

Content praktikant hos Organic Growth

Vil du med på en nystartet rejse med masser af ansvar, spændende arbejdsopgaver og mulighed for at udfolde din kreative side? Læringskurven bliver stejl, men resultaterne bliver til gengæld synlige og konkrete.

I Organic Growth arbejder vi med digital markedsføring, hvor godt indhold og stærk visuel identitet går hånd i hånd. Derfor søger vi nu en content praktikant, der har lyst til at udvikle sig inden for grafisk design, visuel content produktion og webdesign i WordPress.

Hvad kommer du til at lave?

Som content praktikant bliver du en del af et team, hvor kreativitet og performance går hånd i hånd. Du får opgaver inden for både grafisk design, sociale medier og hjemmesideproduktion, og du kommer til at prøve kræfter med virkelige kundecases.

Helt konkret vil du lære:

  • At designe opslag og grafiske elementer til sociale medier og annoncer
  • At udvikle layouts og billeder til WordPress hjemmesider
  • At opbygge og designe landingssider i WordPress (vi bruger især Yoothemes)
  • At optimere visuelt indhold til Meta-annoncer, Instagram og websites
  • At samarbejde med marketingfolk om kampagner, idéudvikling og storytelling

Du får også indblik i, hvordan indhold og design spiller sammen med SEO og digital performance, så du lærer at skabe grafik, der både ser godt ud og virker.

Hvem er du?

Du elsker at være kreativ, både visuelt og digitalt. Du er typen, der får idéer, men også har lyst til at føre dem ud i livet. Du har måske arbejdet lidt i Canva, Figma eller Photoshop, og du er nysgerrig på, hvordan design hænger sammen med hjemmesider og markedsføring.

Din profil ser gerne sådan ud:

  • Du interesserer dig for grafisk design, digital kommunikation eller visuel branding
  • Du har kendskab til WordPress eller lyst til at lære det
  • Du er positiv, idérig og detaljeorienteret
  • Du trives i et frit og uformelt startup-miljø med frihed under ansvar

Hvem er Organic Growth?

Organic Growth blev stiftet i 2019 af Lauge Hybel, tidligere Head of Marketing hos et af Danmarks største webbureauer. Vi hjælper virksomheder med organisk markedsføring – altså marketing, hvor resultaterne skabes gennem godt indhold, søgemaskineoptimering og brugervenlige hjemmesider, ikke betalte annoncer.

Hos os får du frihed til at strukturere dine egne dage, tage ansvar for dine opgaver og få indflydelse på dine projekter. Vi tror på, at du lærer mest, når du får lov til at prøve tingene af i praksis.

Lyder det interessant?

Hvis du synes, at ovenstående lyder som noget for dig, så send din praktikansøgning via formularen forneden.

Vi søger praktikanter løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt – uanset hvornår din praktikperiode starter.

Bemærk venligst, at praktikstillingen er ulønnet.

Praktikant til softwareudvikling

Vil du med på en spændende rejse med masser af ansvar, faglige udfordringer og mulighed for at gøre en reel forskel? Hos Organic Growth får du en stejl læringskurve, spændende opgaver og resultater, der kan måles.

Vi startede vores historie i 2019, og siden da er det kun gået én vej – fremad. Vi begyndte med fokus på organisk markedsføring, men har siden udvidet vores ydelser med hjemmesider, Google Ads og nu softwareudvikling.

Hos Organic Growth har vi været blandt de første til at udvikle interne værktøjer, der både hjælper os og vores kunder i det daglige arbejde. Vi vil være dem, der går forrest med nye, spændende idéer og afprøver, om der er et marked for dem.

Vil du være med til at udvikle værktøjer, der gør markedsføring mere effektiv, og samtidig arbejde med reelle problemstillinger fra virksomheder? Så er det måske dig, vi leder efter.

Hvem er du?

Du er nysgerrig, initiativrig og motiveret for at lære nye ting. Du kan arbejde selvstændigt og tage beslutninger, der bidrager til videreudviklingen af vores produkter.

Din profil ser gerne sådan ud:

  • Du har kendskab til GitHub og Git
  • Du har erfaring med React og Tailwind
  • Du har forståelse for både frontend- og backend-teknologier
  • Du er god til at skabe overblik og styre dine opgaver
  • Du trives med frihed under ansvar i et dynamisk startup-miljø

Hvad kommer du til at lave?

Du bliver en del af udviklingen på vores to eksisterende værktøjer – SimpleSERP og CopyBuddy. Her vil du bl.a. arbejde med:

  • Løsning af tickets og kundehenvendelser
  • Udvikling af nye funktioner og features

Derudover får du mulighed for at:

  • Deltage i udviklingen af nye, spændende værktøjer, der løser konkrete problemstillinger
  • Hjælpe med tekniske løsninger og automatiseringer for vores marketingkunder

Tech stack

Vi arbejder primært med:

  • React
  • Tailwind
  • Next.js
  • Convex

Har du ikke erfaring med Next.js eller lignende frameworks, sørger vi naturligvis for oplæring.

Hos os

Hos Organic Growth bliver du en del af et lille, ambitiøst team, hvor du får ansvar fra dag ét og mulighed for at arbejde tæt sammen med både udviklere og marketingfolk. Du får løbende sparring og feedback, så du udvikler dig både teknisk og fagligt.

Lyder det som noget for dig?

Hvis du synes, det lyder spændende, så send din praktikansøgning via formularen nedenfor.

Vi søger praktikanter løbende, så send gerne din ansøgning så snart som muligt – uanset din praktikperiode.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på info@organicgrowth.dk.

Bemærk venligst, at praktikstillingen er ulønnet.

 

SEO vs. “SEO-optimering”

I dagens digitale verden er SEO en essentiel del af enhver online marketingstrategi. Vi hører ofte folk omtale det “SEO-optimering”, og ikke blot “SEO”. Når vi foretager en søgeordsanalyse, kan vi også se en stor søgevolumen på “SEO-optimering” – altså, at folk søger på “SEO-optimering” på Google. I dette blogindlæg kan du blive klogere på SEO, samt på hvorfor det altså ikke hedder “SEO-optimering”, men bare SEO.

Hvad er SEO?

SEO omfatter en række teknikker og metoder, der anvendes til at forbedre en hjemmesides synlighed i søgeresultaterne. Dette gøres bl.a. ved at optimere hjemmesiden med relevante søgeord og links, der gør det nemmere for Google at finde og rangere din hjemmeside, når brugere laver en søgning, der relaterer sig til din ydelse eller dit produkt.

Nogle mennesker tror, at SEO blot er én enkeltstående proces eller teknik, der kan anvendes til at øge en hjemmesides synlighed på søgemaskiner som Google. Men i virkeligheden er SEO en kontinuerlig proces, der involverer forskellige analyser og metoder – som nævnt, alt fra at optimere og udvide sider med relevant indhold og søgeord, til tekniske optimeringer, linkbuilding og analyse af data. SEO er en løbende disciplin, der bl.a. vil forbedre din hjemmesides synlighed og placering i søgeresultaterne.

Selvom det kan virke som en lille forskel, er det vigtigt at forstå, at SEO ikke kun er én enkelt teknik, men snarere en kombination af forskellige strategier og taktikker.

Hvorfor hedder det ikke “SEO-optimering”?

Svaret er simpelt: SEO er allerede en forkortelse af begrebet “Search Engine Optimization”, og at tilføje ordet “optimering” ville være overflødigt. Hvis man oversatte det til dansk, ville det altså betyde “søgemaskineoptimering-optimering”. Selvom det er overflødigt at bruge “SEO-optimering”, hører vi dog stadig både almindelige mennesker og fagfolk sige “SEO-optimering”. Man fristes til at tro, at folk synes, at det øger betydningen af begrebet at tilføje “optimering”, da det er et ord, der associeres med at forbedre noget. Men som nævnt er det vigtigt at huske, at SEO allerede dækker begrebet “optimering” i sig selv.

Hvorfor er SEO så vigtigt?

SEO er et af de vigtigste elementer i online markedsføring, og det er afgørende, at du som virksomhedsejer fokuserer på at implementere de bedste SEO-strategier, så du bl.a. kan forbedre din virksomheds placeringer på Google, når brugeren laver en søgning, der relaterer sig til dit produkt eller din ydelse.

Majoriteten af folk foretager deres Google-søgninger via deres telefon, og det betyder, at det skal være hurtigt og nemt at finde det, der søges efter. Folk er generelt mere tilbøjelige til at klikke på de øverste resultater på første side af søgeresultaterne. Hvis din hjemmeside eller dit indhold ikke vises på de øverste resultater, er det derfor mindre sandsynligt, at folk vil finde og besøge den. Men hvis du har en solid SEO-strategi, øger du dine chancer for at rangere højere i søgeresultaterne og dermed øge synligheden og trafikken til din hjemmeside.

SEO forbedrer også brugeroplevelsen på din hjemmeside ved at tilbyde relevant og nyttigt indhold, nem navigation på hele siden samt ved at optimere sidens hastighed. Det er alle faktorer, der bl.a. vil bidrage til, at brugerne bliver på din side, og at brugere konverteres til kunder.

Google kigger på mere end blot søgeord og links

For at en side kan rangere højt på Google, er det vigtigt, at det indhold, der er på siden, har tilstrækkeligt med relevante søgeord. “Keyword density” refererer til mængden af søgeord (i procent af hele teksten), der er i en tekst. Søgeordene skal nævnes tilstrækkeligt mange gange, så Google kan læse teksten som relevant for brugeren. Men det betyder ikke, at du bare kan kopiere en masse søgeord ind i bunden af en tekst eller oprette sider på din hjemmeside med 1000 søgeord.

Og hvorfor virker det trick ikke?

Et af Googles højeste ønsker er at imødekomme og opfylde brugernes behov, og det betyder, at Google også læser tekstens kontekst og kvalitet. Godt indhold er derfor en kombination af mange ting: keyword density, længden på teksten, at teksten er velskrevet, at grammatikken er i top, og vigtigst af alt, at teksten besvarer/løser brugerens spørgsmål/behov/problem.

Bliv klogere på content marketing her og brugerens købsrejse her.

Semantisk SEO

Men det er vigtigt at producere indhold til mennesker og ikke kun til maskiner som Google. I sidste ende er det mennesker og potentielle kunder, der befinder sig på din hjemmeside, og det er vigtigt, at dit indhold besvarer de spørgsmål og løser de problemer, som den potentielle kunde har.

Semantik er forholdet mellem sprogligt udtryk og sprogligt indhold, og semantisk SEO er en tilgang til søgemaskineoptimering, der fokuserer på ords betydning og kontekst i stedet for blot specifikke søgeord. Der tages altså ikke kun hensyn til de faktiske ord, som søgeordsanalysen finder, men også til hensigten bag dem. Hvad er brugerens hensigt med søgningen? Semantisk SEO vil derfor levere mere relevante og personlige søgeresultater til brugerne.

 

SEO er en vigtig del af online markedsføring og en kontinuerlig proces, der kræver en kombination af strategier og taktikker. Ved at implementere en solid SEO-strategi kan du forbedre din hjemmesides synlighed og placering i søgeresultaterne, øge trafikken og forbedre brugeroplevelsen på din hjemmeside – Men husk lige, at det hedder SEO og ikke SEO-optimering.