Artikel
Hvordan bliver du markedets nye B2C-ekspert?

Caroline Sølver

Hvad betyder B2C?
“Kooom og køb, kooom og køb!” – ryger tankerne direkte hen på blomstersælgeren på torvet fra din barndom, ham der stod og råbte, og altid havde et godt tilbud i baglommen? Han var en vaskeægte B2C-forretning. B2C betyder “Business to consumer”, og det refererer til virksomheder, der sælger direkte til forbrugeren, såsom frisører og tandlæger – og blomstersælgeren fra før. B2C-markedet er kendetegnet ved at være dynamisk og i konstant tilpasning til forbrugerens behov. Det kan du også huske fra blomstersælgeren. Hvis han havde for mange tulipaner til overs i slutningen af dagen, var der lige pludselig et ekstra godt tilbud på tulipaner. Altså et dynamisk marked, der tilpasser sig efter udbud/efterspørgsel. Hos Organic Growth har vi en dyb forståelse for, hvad der driver succes i B2C-verdenen, og vi er her for at hjælpe dig med at maksimere dit potentiale – om du er blomstersælger eller noget helt andet. Vi er også meget bevidste om, at en stor del af vores handel i dag er rykket fra torvet og til den digitale markedsplads, og det er her, vi befinder os.
Navigér i B2C-markedet
Hvad er forskellen på B2C vs. B2B-marketing?
Når det kommer til B2C vs. B2B marketing, er der væsentlige forskelle, som du skal være opmærksom på. B2C-marketing fokuserer på at skabe en følelsesmæssig forbindelse med forbrugerne og anvender ofte storytelling, sociale medier og direkte salgskanaler for at nå sine mål. B2B-marketing, derimod, kræver en mere rationel og informationsdrevet tilgang, hvor relationer og langsigtede partnerskaber spiller en større rolle.
Hos Organic Growth mestrer vi både B2B og B2C-marketing. Vi ved, hvordan man skaber kampagner, der taler direkte til forbrugernes hjerter og sind, og hvordan man omdanner nysgerrighed til loyalitet.

Digital strategi, der skaber resultater
Efter mange års tæt samarbejde med et hav af alsidige kunder fra vidt forskellige brancher, har vi fået et unikt indblik og ved præcist, hvordan vi kan hjælpe dem med at skabe resultater og nå deres mål og drømme gennem digital markedsføring.
Vi er klar til at dele denne viden med dig og tilbyder vores sparring, strategiske viden og rådgivning. Du siger bare til.