Skip to main content

Søgeordsanalyse

I disse år fokuserer man meget på indholdets indflydelse på søgemaskineoptimering. Hos Organic Growth prioriterer vi søgeordsanalysen højt, da den hjælper os med at forstå brugeradfærd og formulere indhold, der fanger kunden i alle stadier af deres købsrejse.

Hvordan laver vi en søgeordsanalyse til Google?

Research og brainstorm

Der findes mange forskellige værktøjer til at starte en brainstorm og research-proces. 

Vores samarbejde med jer starter altid med et opstartsmøde, hvor I kan få mulighed for at inddrage os i jeres verden. Her kan I blandt andet komme med konkrete søgeord, som er relevante for jeres branche, og vi kan sammen udveksle ideer til, hvor vi kan rette vores analyse hen. Ofte vil I som fagfolk kende til begreber, der er almen viden for jeres kundekreds, men for os virker helt fremmede– det er et sted, hvor vi kan skræddersy vores indsats til at ramme jeres målgruppe.

Derudover stiller vi følgende spørgsmål til os selv: 

  1. Hvilke ydelser tilbydes der?
  2. Har kunden en fysisk lokation?
  3. Hvad ville vi søge efter, hvis vi skulle finde en ydelse inden for en given branche?
  4. Hvilken ydelse kan give kunden størst fortjeneste?

Ud fra disse spørgsmål kan vi få indblik i kundens interesser. Her er det dog også vigtigt at have jer med på råd, hvorfor kommunikationen i den indledende fase er vigtig. I ved bedst selv, hvilke ydelser, der giver størst indtjening og hvilke lokationer, der har størst potentiale.

Keyword Planner

Google har været så venlig at give os et gratis værktøj, som man kan bruge til at finde søgevolumen på specifikke søgeord. Oprindeligt er værktøjet opfundet til adwords, men det har ikke stoppet os fra at bruge det. Keyword Planner er et super værktøj, der, foruden det konkrete søgeord, giver relaterede søgeord, som man kan bygge videre på.

Long tail søgeord er gode at implementere

”Søgninger relateret til” er en fremragende måde at finde long tail søgeord som Keyword Planner ikke kan finde. Hvis du laver en Google søgning og scroller helt ned i bunden, vil Google komme med guldkorn, som de færreste SEO interesserede bruger i deres søgeordsanalyse. Nederst i Google søgningen er der en sektion, som hedder ”Søgninger relateret til”. Dette er en guldmine af søgeordsforslag, som de færreste kender til. Vi kan blive ved med at udforme og finde mere specifikke Long tail søgeord ved at gå et spadestik dybere.

Man kan se søgevolumen

Jo flere søgninger desto bedre. Som udgangspunkt er dette korrekt, dog med undtagelser. Til tider kan det give mere at gå efter søgeord med lavere volumen – dette kalder man for Commercial Intent. Man definerer et søgeord ud fra en høj Commercial Intent fra tre genrer: Informativ, Buy Now og Product. Det kan være utrolig værdifuldt at finde søgeord med høj Commercial Intent. Det uddyber vi lige herunder.

Informativ

Informationssøgninger. Denne søgeordsgenre er den, der har mindst Commercial Intent. Dog kan det være relevant, hvis man laver en contentplan og vil skabe awareness. En contentplan har oftest et punkt, der omhandler forøgelse af ”awareness”. Grunden til dette er, at man vil være top of mind i brugeres tankegang allerede i første del af købsprocessen.

Buy Now

Som navnet antyder, har disse søgninger en høj Commercial Intent. Det kunne f.eks. være søgninger som ”Cykel tilbud København” eller ”køb cykel online”. Her vil man selvfølgelig meget gerne rangere, da det læner sig op af et køb.

Product

Disse søgeord har ikke en lige så høj commercial intent som ”Buy Now” søgninger. Et eksempel på en productsøgning kunne f.eks. være; ”billig tandlæge København studierabat”. Dette søgeord har langt færre søgninger end ”tandlæge København”, men brugeren er dog længere i sin proces, da vedkommende ved, at de søger efter en tandlæge, der tilbyder studierabat i Københavnsområdet.

Konkurrence

Når vi leder efter søgeord, er konkurrence et meget vigtigt parameter. Vi analyserer jeres konkurrenter ved at bruge SEO quakes analyseværktøj, som frembringer en mindre analyse i søgeresultatet. Med dette tool kan vi se Page Rank og andre parametre, der kan have indflydelse. Page Rank kan dog være misvisende, hvorfor vi foreslår, at vi også laver en onpage gennemgang og tager et kig på konkurrenternes backlink-profil. Vi kan tjekke dine konkurrenters backlinkprofil ved hjælp af ahrefs.com. Derudover kan du også kigge på on-page faktorer.
  • Philip Christiansen
    Indehaver og Ejendomsmægler MDE

    Vi har fået den øget eksponering som vi ønskede – og mere og hurtigere end forventet!

    Få en gratis SEO analyse

    Vores SEO analyse viser dig alt hvad du behøver at vide, for at få succes med din SEO strategi
    • Anbefalet handlingsplan med prioriteret indsatser
    • Teknisk SEO-analyse af din hjemmeside, med fokus på udfordinger og forbedringer
    • Konkurrentanalyse der viser hvordan du klarer dig på dine vigtigeste søgeord

    Skal vi lave jeres søgeordsanalyse?

    Søgeordsanalysen kan variere og derfor er processen heller ikke skrevet i sten. Vi skræddersyer alle vores søgeordsanalyser efter vores kunder ønsker og behov. Kontakt os i dag for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med at komme i gang med SEO.