Skip to main content

Content marketing: En guide til CEOs og ejerledere

Maria Grønvall
15. januar 2024

Forestil dig content marketing som et lille frø, du planter i en stor have. Det kræver tid, ressourcer og energi at få frøet til at vokse sig til et stort frugttræ, men når du er i mål, vil det samme træ give frugter år efter år efter år. Læs med her, og bliv klogere på, hvorfor content marketing bør være en fast del af din virksomheds markedsføring. 

Hvad er content marketing?

Først og fremmest, hvad er content marketing, og hvad kan det ift. “traditionel” markedsføring?

Content marketing er kort sagt målgruppeorienteret indhold. Frem for almindelig markedsføring, som ofte vil tage udgangspunkt i afsenderen, og hvad de tilbyder, deres produkt, hvorfor de er det rette valg m.m., vender content marketing det hele på hovedet og fokuserer i stedet på at løse målgruppens problemer/behov, samt at oplyse og uddanne målgruppen.

Med en contentmarketing-strategi kan du altså positionere dig som en ekspert på dit område og møde målgruppen og potentielle kunder lige dér, hvor de har allermest brug for dig.

En målrettet contentmarketing-strategi styrker relationen til din målgruppe og har fokus på at skabe en loyal og naturlig kunderelation, modsat påtrængende pop-up-annoncer, der har fokus på salg. Content marketing fokuserer på modtageren og skal give dem en værdifuld oplevelse og hjælpe dem med at løse deres problem. 

Hvorfor er content marketing vigtigt?

Der er en række målbare grunde til, hvorfor content marketing er vigtig, Herunder vil vi komme ind på nogle af dem, så du til sidst kan se, hvorfor du bør komme i gang med denne form for markedsføring.  

Content marketing forbedrer din ROI 

En gennemarbejdet content-strategi skaber bæredygtige resultater, som plejer og styrker din virksomheds ROI – altså Return On Investment: det afkast, som en investering giver. 

Brand awareness og brandloyalitet 

For at skabe brand awareness og brandloyalitet er det nødvendigt, at du sætter dig ind i, hvem din målgruppe er, og hvordan de tænker i bestemte situationer. Fordi du kan ikke skabe værdifulde relationer eller kommunikere succesfuldt til dem, hvis ikke du på forhånd ved, hvad I er enige om, samt hvad I ikke er enige om. 

Nogle af de ting som brugeren bl.a. vil overveje i mødet med din virksomhed, og som også vil påvirke, om de foretager et køb eller ej, på er bl.a.: 

  • Virker din virksomhed sympatisk?  
  • Har din virksomhed sammen værdier som dem?  
  • Er din virksomhed informativ? 

Selvom din målgruppe ikke foretager et køb de første gange, de støder på din virksomhed, betyder det ikke, at du har fejlet i contentmarketingdisciplinen. Content marketing styrker nemlig dit brand og giver målgruppen et positiv indtryk af din virksomhed, og det vil skabe langvarige og værdifulde relationer til din målgruppe, og det kan til sidst resultere i at brugeren foretager et køb.

Content marketing uddanner din målgruppe 

Indhold som længere og dybdegående blogs giver dig mulighed for at uddanne din målgruppe og give dem et troværdigt svar på deres spørgsmål/problem. Denne del af content marketing er vigtigt at have for øje, når du udarbejder din content-strategi, da det giver dig mulighed for at påvirke udfaldet af deres beslutning – om de foretager et køb eller ej

Øger dine konverteringer 

En solid contentmarketingstrategi skaber leads, salg og en loyal kundebase. Dit indhold finder og udvider din målgruppe samtidig med, at dit brand forbliver i fokus hos eksisterende kunder. Nederst i din marketing funnel vil content marketing stræbe efter at guide brugeren til at downloade en skabelon eller en e-bog, opfordre brugerne til at blive e-mail-abonnenter eller måske tilmelde sig et webinar. I denne del af strategien er det ok at være mere salgsmindet og måske endda introducere brugeren til loyalitetspointprogrammer, kuponer eller VIP-medlemskab i det indhold, du producerer.   

Men det er stadig vigtigt at huske på, at det heller ikke her behøver at resultere i et salg. Det kan bruges til at guide dem videre i din funnel, som så bevæger sig tættere på et salg.  

Content marketing opbygger et fællesskab inden for dit felt/din branche  

Afhængigt af din content-strategi kan content marketing afføde et brandbaseret fællesskab på forskellige platforme. Ved at være til stede på forskellige platforme øger du målgruppens engagement og giver din virksomhed talerør til at komme ud med forskellige budskaber, fremtidsplaner, vision og lignende.  

Content marketing kombineret med SEO øger trafik på hjemmesiden 

SEO er en bæredygtig og langsigtet måde at øge trafik på din hjemmeside. Målgruppeorienteret indhold, som er tilpasset brugerens søgeintetioner og behov, vil rangere højt på Google og tiltrække organisk trafik. Men hvis dine on-page-optimeringer har stærke backlinks – links fra en anden side – vil det hjælpe din side til at rangere endnu højere på Google, fordi når Google opfanger at mange sider linker til den samme webside, synes Google at indholdet troværdigt og værd at fremhæve. 

Men det betyder ikke at du skal proppe din hjemmeside med indhold, søgeord og links. Derimod skal du, som nævnt et par gange før, sætte dig godt og grundigt ind i, hvad det er, din målgruppe søger efter samt intentionen med søgningen, og så udarbejde din contentplan derefter.  

Der er en række forskelligt indhold, som du bør overveje, når du skal udarbejde din contentplan, men først…

… kender du din kundes købsrejse?  

Hvorfor er det vigtigt at kende din kundes købsrejse? Det er det, fordi content marketing handler om at producere skræddersyet, alsidigt og skarpt content, som henvender sig til alle kundens faser

Din kundes købsrejse dækker over øjeblikket, der opstår et behov/problem hos kunden, helt til når kunden laver det køb, som kan opfylde behovet/løse problemet. Der findes forskellige modeller, som illustrerer din kundes købsrejse før, under og efter købet. Modellerne er ofte inddelt i tre, fire eller fem faser:

 

  

 

Awareness  

Det er i denne fase, at din kunde bliver opmærksom på et behov/problem. I denne fase har de sandsynligvis ikke fundet en løsning endnu. Det kan også være i denne fase din målgruppe ikke er klar over, at de har et problem/behov endnu, men at du så producerer indhold, som gør dem opmærksomme på det. 

Consideration 

Din kunde overvejer sine muligheder og undersøger udvalget af de steder/ydelser/produkter, som kan opfylde behovet/løse problemet. Her vil kunden læse artikler og blogs, gå på sociale medier og scoute efter muligheder, se videoer på YouTube, lytte til podcasts m.m. Her er det vigtigt at have for øje at personerne i din målgruppe er forskellige – nogle er visuelle og foretrækker at opnå viden via video, andre kan bedre lide at læse lange og dybdegående artikler, rapporter, blogs osv.  

Decision 

Kunden foretager et køb. I denne fase er kunden klar til at træffe en beslutning, og det er her du, via din content marketing, skal have overbevist dem om, at du er det bedste valg.  

Retention 

Du ønsker, at din kunde har haft en positiv oplevelse hos dig, så du er det naturlige valg, næste gang behovet/problemet opstår.  

Advocacy 

Kunden anbefaler dig til andre i samme situation – enten til sine “peers” eller via en anmeldelse. 

De to sidste faser handler om fastholdelse af kunden efter købet – altså om kunden vender tilbage til dig, næste gang behovet/problemer opstår – samt kundens begejstring; om de vil “spread the word” og anbefale din virksomhed til andre.   

Hvilken slags content skal du producere? 

Som vi er kommet ind på før, er det vigtigt at producere forskellige typer indhold, da din kunde vil opsøge viden forskellige steder alt afhængigt af, hvor på deres købsrejse de befinder sig, og også fordi din målgruppe har forskellige måder, de foretrækker at få viden på. Vi har samlet en kort liste med indhold, som du bør overveje til din content strategy: 

Længere indhold som blogindlæg, webartikler og pillar pages 

Brug længere indhold til at rangere højt på Google, så brugeren kan finde dig i eksempelvis awareness-fasen. En velstruktureret blogstrategi, som har fokus på længere indhold samt relevante emner, performer rigtig godt på organiske søgninger og vil dermed øge rækkevidden til din målgruppe. Desuden er længere indhold som pillar pages også en god mulighed for at skabe troværdighed og positionere dig som ekspert og på den måde opbygge en relation til din målgruppe. 

Indhold til SoMe 

De sociale medier fylder mere og mere i alles hverdag, og de kan være en fordelagtig platform at markedsfører fra. De giver dig mulighed for at vise din virksomhed fra andre sider end eksempelvis en hjemmeside tillader. Det kan eksempelvis være indhold fra den daglige gang i din virksomhed, som understøtter jeres visioner og værdier. Det kan også være ydelser eller produkter, som kommer mere til sin ret ved at udnytte mulighederne på de sociale medier. 

Visuelt indhold 

Skab kontakt til sin målgruppe via videoer, billeder, webinarer, e-bøger m.m. Visuelt indhold fanger brugeren og kan bidrage til, at brugeren får et positivt møde med din virksomhed. Desuden vil brugeren være mere tilbøjelig til at huske netop din virksomhed bagefter pga. det visuelle indhold. 

Gated content 

Indhold som din bruger skal “betale” for. Det kan være e-bøger, blogindlæg, webinarer og lign. Brugeren kan få lov at downloade indholdet ved eksempelvis at give dig deres e-mailadresse. Gated content positionerer din virksomhed og dit indhold som meget værdifuldt for brugeren.   

For at vende tilbage til frugttræet i haven, så bør det efter dette blogindlæg være tydeligt, hvor vigtigt det er, at bruge tid, ressourcer og energi på at udvikle din content marketingstrategi, så du år efter år kan høste det gode udbytte.  

Ring til os på 30201501, hvis du har  brug for rådgivning og sparring til at få plantet det første frø.